"dagens by 28-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Rønne
Rønne er den største by på Bornholm og hovedbyen i Bornholms Regionskommune. Byen har 13.568 indbyggere og ligger i Rønne Sogn, hvor Sankt Nicolai Kirke er sognekirke. Udenfor Folkekirken er bl.a. Pinsekirken, Baptistkirken og Jehovas Vidner.
Det er muligt at der allerede i Vikingetiden har ligget et fiskerleje ved den naturlige havn. I slutningen af det 13. århundrede blev grundstenen lagt til Skt. Nicolai Kirke: et kapel til ære for de søfarendes helgen Skt. Nicolai. I 1327 fik byen købstadsrettigheder. Det viser, at den var blevet Bornholms vigtigste og største by. Rønne var en vigtig brik i spillet om magten i Østersøen, hvorfor den jævnligt skiftede ejerskab mellem den danske konge, biskopper, tyske fyrster og Hansestæderne. Købmænd fra hansebyen Greifswald havde omkring år 1400 en handelsstation i byen. 1525 blev Bornholm overgivet til lübeckerne som pant, fordi kongen ikke kunne betale, hvad han skyldte. Tyskerne udskrev skatter fra Hammershus og fik alle øens indtægter. Lübeckerne bragte en hel del handel med sig, og perioden var ikke ugunstig for Rønne, der kunne profitere af større markeder. I 1576 kom Bornholm tilbage til Den Danske Krone. Med en generel nedgang i østersøhandelen gik udviklingen i Rønne også noget i stå.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Den tid, vi bruger i bøn, udretter mere, end når vi arbejder. For det er bønnen, som giver arbejdet sin værdi og gør den frugtbar. Bønnen baner en vej for Gud, så han selv kan gøre sit arbejde i og igennem os. Lad os derfor som Guds sendebud gøre bønnen til vores primære arbejde. For derved sikrer vi os, at Guds nærvær og Guds kraft vil følge os, hvor end vi går.
Andrew Murray