E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
23 Apr 2013 23:25
Emner
Jesus Kristus

Hvad betyder Jesus for dig!

Matt 16,13-16

v13 Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: "Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?"
v14 De svarede: "Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne."
v15 Så spurgte han dem: "Men I, hvem siger I, at jeg er?"
v16 Simon Peter svarede: "Du er Kristus, den levende Guds søn."

Mark 8,27

Jesus og hans disciple drog bort til landsbyerne ved Cæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple: "Hvem siger folk, at jeg er?"

Luk 9,18

Og det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: "Hvem siger skarerne, at jeg er?"

Matt 19,16

Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: "Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?"

Apg 16,30-31

v30 Så førte han dem udenfor og spurgte dem: "I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?"
v31 De svarede: "Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst."

1Thess 1,9-10

v9 Folk fortæller selv om, hvilken modtagelse vi fik hos jer, og om, hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud
v10 og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede.

Hebr 11,24-26

v24 I tro nægtede Moses, da han var blevet voksen, at lade sig kalde søn af Faraos datter.
v25 Han ville langt hellere lide ondt sammen med Guds folk end for en kort tid opnå en syndig nydelse,
v26 og han regnede Kristi forhånelse for en større rigdom end Egyptens skatte, for han havde lønnen for øje.

Jos 24,15

Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren."

Luk 1,38

Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende.

Matt 19,22

Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Ez 14,17-18

v17 Eller hvis jeg bragte sværdet over dette land og sagde, at sværdet skulle hærge landet, og jeg udryddede mennesker og dyr,
v18 så kunne disse tre mænd, så sandt jeg lever, siger Gud Herren, hverken redde sønner eller døtre; kun de selv kunne reddes.

Apg 2,37-38

v37 Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: "Hvad skal vi gøre, brødre?"
v38 Peter svarede: "Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.

  

"dagens by 25-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Brønderslev

Brønderslev - Vandtårnet.JPGBrønderslev (tidligere Vester Brønderslev) er en stationsby i Vendsyssel med 12.046 indbyggere og hermed største by i Brønderslev Kommune, der hører under Region Nordjylland, foruden at den er Vendsyssels fjerdestørste by. Bykonkurrencen Årets By blev vundet af Brønderslev i 1978 med begrundelsen, at den var en "god by for borgerne".

I århundreder var den blot en landsby, men i 1832 begyndte den at vokse som følge af, at en ny landevej mellem Hjørring og Aalborg gik forbi stedet. Da jernbanen mellem Frederikshavn og Aalborg åbnede i 1871, fik Brønderslev egen station, og udviklingen begyndte for alvor at tage fart i byen med skabelsen af et jernstøberi, bryggeri (1875), mejeri, apotek, sygehus (1896), metalvarefabrikker, teglværk (1883), slagteri (1911) og en stor skole. Også "Brønderslev Kreaturmarked" fra 1843, der i dag går under navnet Store Brønderslev Marked trak efterhånden mange nye indbyggere til byen. Først i 1921 blev Brønderslev købstad, og den er hermed landets næstyngste efter Skjern. Siden udviklede den sig til en vigtig handels- og industriby i området. I 1970'erne åbnedes Brønderslev Gymnasium og HF-kursus, der tiltrækker elever fra et stort opland øst og vest for Brønderslev.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
For at være lidenskabelig for Gud, må man også være meget sammen med Gud. Den Jesus, som var alene med Gud i ørkenen, lærte både at råbe til Gud og at græde mange tårer. Tror vi da, at vi kan fyldes med Guds hjerte helt uden at græde? Jesus græd mange tårer. Jeremias var en grædende profet. Tårer var også en del af Paulus´ og Johannes´ liv. Men selvom der sandsynligvis er nogle få forbedere, der græder i det skjulte, så er forbøn med tårer desværre blevet en fremmed ting i vores moderne kirker.
frit efter Leonard Ravenhill